Hellig Tre Konger spillet

Hellig Tre Konger spillet

Mandag den 2. jan. kl. 19.30

 

Det gamle spil om de hellige tre konger i Johannes Hohlenbergs oversættelse. Oberufer-spillene blev bragt til Danmark af eurytmisten Signe Neovius og Hellig Tre Konger spillet har været opført i huset på Rathsacksvej siden Antroposofisk Selskab overtog huset i 1933.  

 

JULEHØJTIDSFEST

Årstidsfest

Søndag den 18. dec. kl. 15.00 – 17.30  

 

Julebetragtning ved Niels Henrik Nielsen over ord af Rudolf Steiner og af mystikeren Angelus Silesius. Kunstnerisk indslag er desværre aflyst grundet sygdom.

Rudolf Steiners første Goetheanum illustreret med lysbilleder

Foredrag

Torsdag den 8. dec. kl. 19.30

 

Grundstenen til det første Goetheanum i Dornach ved Basel blev lagt i september 1913. Bygningen blev taget i brug 7 år senere og gik fysisk op i flammer den 31. december 1922. I anledning af 100-året for branden fortæller arkitekt Morten Gunge om bygningen, hvor kunstarterne søgtes integreret, gennem veldokumenteret materiale.

 

Mens vi venter på julen

Foredrag

Torsdag den 1. dec. kl. 19.30

 

Julen er fortællingernes tid. Astronomen vil give sit bud på, hvordan man kan undgå, at de modsiger de historiske kilder og de astronomiske forhold. Ved Søren Toft.

Joseph Beuys 100 år

Foredrag

Torsdag den 24. nov. kl. 19.30

 

Joseph Beuys, berømt bl.a. for sine tanker om den sociale skulptur, fyldte i 2021 100 år.  Jeppe Flummer, billedhugger m.m., fortæller om Beuys og berøringspunkter med Steiners tanker.

 

Forbindelsen mellem Parcifal og Tempelridderne

Foredrag

Torsdag den 3. nov. kl. 19.30

 

Foredraget sætter fokus på, hvordan forståelsen af henholdsvis Parcifalmyten og Tempelridderne kan være en inspirerende ledetråd også for mennesker i vores tid. Ved Peter Brincker.

 

Tidens store spørgsmål

AFLYST! Dialog- og debatarrangement

Lørdag den 15. okt. kl. 10.00 – 15.00

 

På baggrund af redskaber fra den Socialøkologiske værktøjskasse lægges der op til den gode dialog om et aktuelt emne. Med Erik Lemcke.